Servicemand til Sønderjylland, Fyn og Sjælland
Stilling slået op 26/10 2023
Er du serviceminded og har hænderne skruet rigtig på? Har du erfaring med vinduer og døre – og kan arbejde selvstændigt? Så har vi jobbet til dig.
Vindunor A/S er en vinduesfabrik beliggende i Hjørring, Nordjylland i rivende udvikling. Vi har højt til loftet, og vi er kendt for vores nordjyske nærvær og vi er brand stolte af at levere dansk kvalitet, der oser af nordisk æstetik!
Om jobbet
Lige nu søger vi endnu en servicemand, som kan servicere vores kunder primært fra Midtjylland og ned, samt Fyn og Sjælland. Du vil indgå i et team af i alt 3 servicemænd, der håndterer vores serviceopgaver.
Du vil i god tid, modtage en ugentlig plan for besøg, og ud fra denne strukturerer du selv din dag.
Du vil få udleveret firmatelefon, bærbar computer og egen fuldt udstyret firmabil, så du er klar til dine opgaver.
Om dig
Vi søger en person, der er i stand til at arbejde selvstændigt og som har en serviceminded og positiv indstilling. Desuden ønsker vi du besidder følgende kvalifikationer;
- Erfaring med vinduer og døre med enten
- Vinduesproduktion (glasmontage/beslåning) og/eller
- Tømrer/snedker
- Gerne erfaring fra lignede jobs, men ikke et krav
- Hænderne skruet rigtig på
- Gode kommunikationsevner tilpasset situationen og kunden
- Du skal være grundig, systematisk og ansvarsbevidst
- Gerne bosiddende i trekantområdet, men det er ikke et krav
Vi kan tilbyde:
Udover at Vindunor er spændende virksomhed med fuld fart på, så kan vi også tilbyde at komme ind i et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, rummeligt og en flad organisation.
I forbindelse med din opstart vil du blive indkvarteret i Hjørring i 5 dage, hvor du vil gennemgå produkttræning. Derefter vil du i en periode på 7-14 dage have mulighed for at køre sammen med en kollega fra dit team i din region. Efter denne periode vil du forventes at være i stand til at arbejde selvstændigt.
Du tilbydes en timelønnet fuldtidsstilling med overenskomst ved Dansk Industri.
Ansøgning og kontaktinformationer:
Har du spørgsmål så er du velkommen til at kontakt vores serviceleder Christian Andersen på mail can@vindunor.dk
Send din ansøgning, CV og evt. anbefalinger til Christian Andersen can@vindunor.dk
Vi behandler løbende ansøgningerne og indkalder til samtale.