Skip to the content
Menu

Modtagelse, opbevaring og overdragelse

Klik på en fane, for at læse mere.

  • Ved modtagelsen skal du kontrollere, at alle elementerne er i overensstemmelse med ordrebekræftelsen.
  • Du skal kontrollere at der ikke er synlig skader. Det kan være transportskader skader på glas eller skrammer. Hvis der er skader, eller skade på indpakning ved levering, skal det påtales til chauffør og det skal noteres på fragtbrevet.
  • OBS: Du må ikke flytte elementerne fra palle hvis der er skader, så skal vi have billeder og løsning aftales.
  • Hvis du indenfor 5 arbejdsdage ikke har kontaktet os vedr. eventuelle fejl eller mangler, vil din reklamationsret bortfalde. Det samme sker, hvis elementerne monteres.
  • Folie fjernes straks efter modtagelse. Mærkater og korkbrikker på ruder fjernes straks.
  • Må aldrig stå i direkte sol.
  • Elementerne placeres på strøer eller paller, så de er friholdt fra underlaget.
  • Elementerne skal beskyttes mod nedbør og tilsmudsning ved en stabil afdækning.
  • Skab ventilation omkring elementerne, så risikoen for kondensdannelse under afdækningen begrænses.

OBS: Separate ruder bør opbevares under tag.

Den ansvarlige for monteringen skal sikre sig at følgende inden overdragelse til bygherren:

  • Tætningslister, beslagdele og false er rengjorte for mørtel m.v.
  • Oplukkelige rammer er justeret til korrekt frigang.
  • Hængsler og slutblik er justeret til korrekt spænding eller let bevægelighed.
  • Alle dele – bortset fra friktionsdele – er smurt med egnet syrefri smøremiddel.
  • Eventuelle skader i overfladebehandlingen er udbedret.
  • Bygherren får information om den rette betjening og vedligehold.

Branchens fælles salgs- og leveringsbetingelser findes på vinduesindustrien.dk

Montering og fastgørelse

Korrekt montering er en forudsætning for elementernes funktion og levetid. Derfor bør det udføres af fagfolk. De efterfølgende anvisninger behandler nogle af hovedpunkterne vedrørende monteringen, men ikke alle detaljer er medtaget. Hvis der er tvivl, så kontakt os.

Montering

Ved selve elementmonteringen vil det for de fleste elementtyper være hensigtsmæssigt at aftage vindues- /dørrammen under den første del af arbejdet med karmmonteringen.
Det samme er gældende for skydedøren. Her kan topskinnen skrues af for at afmontere rammen. Derefter vippes rammen ud fra toppen, hvorefter den kan løftes af.

Karmen placeres i murhullet med ensartet fugebredde ved side- og overkarm, selvfølgelig med hensyntagen til bundkarmens niveau i forhold til sålbænk/gulvplan.

Fugebredden bør normalt være ca. 12 mm. Det anbefales, at vindues-/-dørelementet placeres med en tilbagetrækning på 4-5 cm fra ydersiden, da det giver en vis beskyttelse mod vejret.

Der skal være fast underlag ved alle fastgørelsespunkter samt passende mellemrum, så der er plads til fugemateriale - både udvendigt og indvendigt. Fladen på det faste underlag bør ikke være mindre end 25 cm2, og materialet skal være tryk - og vandfast.

Blivende underlag må dog aldrig anvendes ved overkarm på brede elementer, som f.eks. skydedøre, hvor der kan være risiko for belastning fra den overliggende konstruktion. Vindues- og dørelementer må generelt ikke belastes af andre bygningsdele.

Montering på vinkler

  • Der gælder de samme regler, som ved montering med skruer gennem falsen.
  • Afstanden må mellem dem/fastgørelsespunkter ikke overstige 900 mm.
  • Der anvendes vinkler, der støtter korrekt.
  • Ved hængslede elementer er det vigtigt, at styrken (tryk og træk) overføres via vinklen, eller der efterskrues.

Fastgørelse

Vinduer og yderdøre skal altid fastgøres med karmskruer/-dyvler eller beslag afhængig af murens beskaffenhed. Fælles for de forskellige fastgørelsesmetoder er - uanset metode, at alle kræfter  fra både ydre påvirkninger samt egenvægt skal kunne overføres.

Afstanden mellem fastgørelsespunkter må generelt ikke overstige 900 mm.

 

Til skalmuren:

Vinduer og yderdøre fastgøres til de omgivende bygningsdele med karmskruer/-dyvler eller beslag.

Til bagmur inden skalmuring:

Foretages med specialbeslag.
Efterfølgende skal der fastgøres til skalmuren, og karmen justeres inden fastgørelsen.

Hvis muligt placer karmskruer/-dyvler i karmfalsen,
det giver det flottest resultat.

Hvis ikke, så placeres karmskruer/-dyvler i karmen.

Specielt for vinduer og døre

Klik på en fane, for at læse mere.

  • Generel skal der altid være opklodsning under sidekarme og lodposte.
  • Der må max være 900 mm mellem opklodsningerne.
  • Ved elementbredde under 1200 mm kan fastgørelse i overkarm undlades.
  • Ved elementhøjder under 1188 mm kan den midterste fastgørelse i sidekarmene udelades.
  • Ved bundkarmens yderste ender skal der placeres en blivende opklodsning.
  • På sidehængt vinduer placeres karmskruen øverste og nederste så tæt på hængslet, som muligt.
  • Tip - Det flotteste resultat fås ved at montere skruerne i karmens fals.

VIGTIG: Brug kun karmskruer med hoved.

  • Udføres monteringen med vinkler, anbefales en 88x88 mm vinkel med ribbe.
  • Generel skal der altid være opklodsning under sidekarme og lodposte.
  • Fastgøres i hængselsiden.
  • Det forboret hul til karmskruen skal altid anvendes. Også ved montering med vinkler.
  • Døre sættes i lod i hængselsiden, og anslagssiden/låsesiden rettes ind efter dørpladen.
  • Ved bundkarmens yderste ender skal der være en blivende opklodsning.
  • Dørtrin klodes op for hver 300 mm.
  • Der anvendes altid en blivende opklodsning bag det nederste hængsel.
  • Placering af hængsler - se tegning

 

  1. Det forborede hul til karmskruen.
  2. Justeringsmulighed
  3. Højdejustering

 

  1. Øverst hængsel placeres 240 mm fra toppen.
  2. Hængsel nummer 2 placeres 540 mm fra toppen.
  3. Det nederste hængsel placeres 160 mm fra bunden. OBS. Der skal altid anvendes blivende opklodsning her.

  • Dørtrin skal have blivende opklodsninger pr. 200 mm.
  • Dørtrin sættes i vatter.
  • Udføres monteringen med vinkler, anbefales en 88x88 mm vinkel med ribbe.
  • Der skal en blivende klods under sidekarmene.
  • Ved fløjsamlingen skal der være en blivende opklodsning under bundkarmen.
  • Bag alle hængsler skal der være en blivende opklodsning. Det sikrer korrekt luft mellem dørpladerne.
  • Karme sættes som udgangspunkt i lod. Karmene kan rettes, således anslag på dørpladerne bliver korrekt.
  • Efter korrekt montering vil der være 5-6 mm luft mellem dørpladerne.
  • VIGTIG: Skydedøren må ikke åbnes før den er korrekt understøttet.
  • Bundtrinnet skal være i vatter for at døren skal fungere optimalt. Laservaterpas anbefales kraftigt.
  • Karmen klodses op i lod og vatter (lodret og vandret – husk krydsmål).
  • Karmene skal fastgøres for hver 900 mm.
  • Bund opklodses for hver 200 mm.
  • Ved bundkarmens yderste ender skal der placeres en blivende klods.
  • Der skal sættes en skrue ved posten.
  • Blivende underlag må aldrig anvendes ved overkarm på skydedøren, da der kan være risiko for belastning fra den overliggende konstruktion. Ej heller på lodret post.
  • Ved afmontering af rammen på skydedøren skal topskinnen skrues af. Derefter vippes rammen ud fra toppen, hvorefter den kan løftes af.
  • VIGTIG: Elementer i hårdt træ leveres grundbehandlet og skal i forbindelse med afslutning af montagen behandles med en egnet topbehandling.

Placering af karmskruer

Her er det illustret på et udvalg af snittegninger, hvor karmskruen skal placeres.

OBS brug altid karmskruer med hoved.

Vindue, side/topkarm

Vindue, bundkarm

Fastkarm, side/topkarm

Fastkarm, bundkarm

Drejekip, side/topkarm

Drejekip, bundkarm

Indadgående dør, side/topkarm

Indadgående dør, bundkarm

Gældende hvis 900 mm overstiges.

Udadgående dør, side/topkarm

Udadgående dør, bundkarm

Gældende hvis 900 mm overstiges.

Fugning

Fugearbejdet skal udføres som beskrevet af Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd, FSO. Læs mere her www.fugebranchen.dk 

Ved arbejdet med isoleringsmaterialet (stopningen) må der ikke ske en komprimering af materialet, da dette medfører krumning af karmdelene. På udvendig side skal der altid afsluttes med en beskyttende afdækning i form af fugemasse, fugebånd eller anden effektiv foranstaltning.

Det skal ved bundkarmen sikres, at den udvendige fugning ikke helt eller delvis dækker drænhuller eller -spalter i falsdelens underside.

Træ, side + top karm: Der skal fuges til forkant på træ
Træ/alu, side + top karm: Der skal fuges til forkant på alu
Træ, bundkarm: Der skal fuges til forkant på træ
Træ/alu, bundkarm: Der skal fuges til forkant på træ
Træ/alu, fastkarm, bundkarm: Der skal fuges til forkant på træ
Drejekip, bundkarm: Der skal fuges til forkant på træ
Dørtrin, alu:
Fuges 25 mm fra forkant
Sammenstillede elementer: 12 mm fuge vandret og lodret

Træ, side + top karm:

Træ/alu, side + top karm:

Træ, bundkarm:

Træ/alu, bundkarm:

Træ/alu, fastkarm, bundkarm:

Drejekip, bundkarm:

 

Dørtrin, alu:

Funktion og betjening

Klik på en fane, for at læse om den enkelte funktion.

Betjening:
  • Vinduet åbnes og lukkes med et greb, der er placeret midt på underrammen. Ved åbning udskydes rammens nederste del, mens den øverste del bevarer sit niveau.
  • Ventilationsstilling: Ved åbning kan rammen sættes i en låst ventilationsstilling, der forneden giver en åbning på 1-2 cm. OBS: Inden du forlader dit hjem med vinduer i ventilationsstilling, skal du tjekke, hvorvidt din forsikring dækker ved indbrud.
  • Åbnes vinduet meget, glider vinduesrammen samtidig ned for oven, og en friktionsbremse sikrer, at vinduet bliver i den ønskede position. God og effektiv mulighed for udluftning.  OBS: Bør ikke benyttes ved stærk blæst eller gennem træk.
Justering:
  1. Højden på rammen kan justeres via en skrue på glidebeslaget.
  2. Friktionsbremsen justeres ved at dreje på skruen i glideklodsen i hver side. Skruen skal være strammet lige meget i begge sider, ellers kan der opstå skævheder i rammen.

Med redningsåbning (første billede) og uden redningsåbning (anden billede) 

           

Betjening:
  • Vinduet åbnes og lukkes med et greb, der er placeret midt på underrammen og rammen udskydes.
  • Vinduet har en åbningsbegrænser, således vinduet kun kan åbnes til ca. 10 cm.
  • Når vinduesrammen skal udskydes mere end de ca. 10 cm, skal der presses på beslaget i karmen, og derefter kan det udskydes.
  • Ventilationsstilling: Ved åbning kan rammen sættes i en låst ventilationsstilling, der forneden giver en åbning på 1-2 cm. OBS. Inden du forlader dit hjem med vinduer i ventilationsstilling, skal du tjekke, hvorvidt din forsikring dækker ved indbrud for udluftning. OBS: Bør ikke benyttes ved stærk blæst eller gennem træk.
  • Der er ikke sikkerhed for, at rammen kan fastholdes i andre stillinger end ventilationsstillingen og i pudsestillingen.

Betjening ved anverfer:
  • Vinduet åbnes og lukkes ved at løse/lukke anverferne.
  • Stormkrog kan bruges til at fastholde rammen i udvalgte positioner.

Betjening med greb og friktionsbremse:
  • Vinduet åbnes og lukkes med et enkelt greb i rammens lukkeside.
  • Når vinduet er åbent, kan rammen være styret af en friktionsbremse.
  • OBS: Bør ikke benyttes ved stærk blæst eller gennemtræk.
Betjening med grebsbetjent bremse:
  • Vinduet åbnes og lukkes med et enkelt greb i rammens lukkeside.
  • Vinduet kan bremse med grebet i den ønsket åbning. OBS: bør ikke benyttes ved stærk blæst eller gennemtræk.
Betjening:
  • Vinduet åbnes og lukkes med et paskvilgreb i rammens lukkeside.
  • Rammen glider i et glidehængsel og kan svinges til 90 grader, således at vinduets udvendige side kan tilgås. Positionerne bliver styret ved en friktionsbremse.
    OBS: Bør ikke benyttes ved stærk blæst eller gennemtræk.
  • Ventilationsstilling: Ved åbning kan rammen sættes i en låst ventilationsstilling, der i siden giver en åbning på 1-2 cm. OBS: Inden du forlader dit hjem med vinduer i ventilationsstilling, skal du tjekke, hvorvidt din forsikring dækker ved indbrud.
Justering:
  • Ved justerbart beslag kan justeres ved at løse de to skruer og derefter justere den koniske skrue.

På 2- og flerfløjede vinduer med redningspost.

Betjening:
  • Redningsposten åbnes ved at løse kantriglerne øverst og nederst.
Justering:
  • Prop i karm kan justeres.

Betjening:
  • Vinduet er indadgående.
  • Vinduet har 2 åbnemekanismer, som betjenes med et greb i siderammen. I lukket tilstand vender grebet nedad.
  • Drejefunktion betyder, at vinduet er hængslet i siden og åbner 90 grader indad, således man kan tilgå den udvendige side af vinduet uden problemer.
  • Kip/vippe funktionen: Via hængslerne i bund og top af vinduet, kan vinduet vippes ca. 10 cm ind i rummet. Dette giver mulighed for god luftventilation, uden at vinden kan tage fat det åbne vindue.
Justering:
  • Trykket, siderne og højderne kan justeres på hængslerne.

Betjening:
  • Facadedøre kan være udadgående eller indadgående.
  • Som standard er facadedøren produceret med 3 lukkepunkter i grebssiden.
  • Øverst og nederst lukkepunkt aktiveres ved at løfte grebet opad, og herefter kan døren låses.
  • Midterste lukkepunkt anvendes ved normal betjening af grebet, altså ved åbning og lukning af døren.

Justering:
  • Ved justerbare hængsler kan dørrammen justeres i højden og sidevejs på hængslet.
  • Slutblikket på karmen skal eventuelt justeres ved overgang mellem sommer og vinter.
Betjening:
  • En skydedør består af en fast og en ”skydende” halvdel.
  • Ved drejning af dørens greb lodret op frigøres dørrammen fra karmen, og rammen kan herefter skydes udvendig forbi den faste del.
  • Ved lukning og låsning skal det sikres, at grebet står i låseposition - lodret ned
  • Den dobbeltrettet skydedør består af to modsatgående dørrammer. Skyd den gående ramme til siden, og derefter kan den stående dørramme skydes.
Justering:
  • Afstanden ved anslag kan justeres tættere på karmen. På rammen findes der 2 justerbare skruer.

Betjening:
  • Terrassedøre kan være udadgående eller indadgående.
  • Vinduesdøre er udadgående.
  • Som standard er døren produceret med 3 lukkepunkter i grebssiden. Alle lukkepunkterne aktiveres ved at dreje det indvendige greb 90 grader.
  • Når døren er åbnet, styres den af en grebsbetjent bremse. OBS: Bør ikke benyttes ved stærk blæst eller gennemtræk.
Justering:
  • Ved justerbare hængsler kan dørrammen justeres i højden og sidevejs på hængslet. Nr. 1, 2 og 3 løsnes under justering.
  • Slutblikket på karmen skal eventuelt justeres ved overgang mellem sommer og vinter.

 

 

Finjustering døre

 

Oplever du at døren går stramt, binder lidt eller går imod låseblik
skal følgende tjekliste gennemgås:

  • Tjek at hagekolver er smurt tilstrækkeligt ellers smør med syreneutral klar fedt.
  • Tjek om dørbeslag er spændt ordentligt til. Prøv at stramme skruerne efter.
  • Tjek at karmskruerne er spændt helt til, selvfølgelig uden at trække karmen skæv.
  • Tjek at karmskruen er monteret i det forborede hul i hængslet.
  • Tjek at hængselsiden er monteret i lod.
  • Tjek om døren lukker parallelt med lukkebeslagsiden.
  • Tjek at låsebeslag sidder overfor låsestolpen ellers skal det justeres.
  • Tjek at dørpakning ikke har forskubbet sig under montage.


Såfremt ovenstående er tjekket og fundet i orden skal service team kontaktes.

 

 

Vedligeholdelse

Der skal foretages almindeligt vedligehold af vinduer og døre, hvilket omfatter rengøring og smøring samt kontrol af tætningslister og glasbånd. Derudover skal der løbende holdes opsyn med overflader, således at eventuelle skader kan udbedres hurtigst muligt, efter at de er opstået. Specielt vandret liggende lister bliver slidt af vejr og vind, og skal derfor vedligeholdes hyppigere end øvrige overflader.

Klik på en fane, for at læse mere.

Alle elementer leveres med en miljøvenlig overfladebehandling, der beskytter mod råd og svamp. Vi anbefaler løbende genbehandling med egnet træbeskyttelse eller maling.

Hvis du vil overfladebehandle skal følgende gøres:

  • Husk grundig afvaskning med et grundrengøringsmiddel, hvorefter løs maling skrabes af og elementerne slibes med sandpapir.
  • Slibes let når den er tør, hvorefter slibestøv fjernes. Herefter males første lag af egnet træbeskyttelse eller maling.
  • OBS! Greb, lukkemekanismer, bevægelige dele, glasisætningsbånd, tætningslister samt  DVV-mærker må ikke overmales.
  • Oplukkelige rammer må ikke lukkes, før elementet er helt tørt.

Overfladebehandlingen gentages når de mest udsatte steder viser tegn på nedbrydning.

Gælder elementer og dørtrin i mahogni og egetræ.

De leveres grundbehandlet og skal i forbindelse med afslutning af montagen behandles med en egnet topbehandling.

  • De bør behandles mindst 2 gange, der udover efter behov.
  • Vedligeholdelsesintervallerne er vejledende, da behandlingens holdbarhed er afhængig af, i hvor høj grad de er udsat for sol og vind. Specielt syd- og vestvendte sider er udsatte.
  • En god huskeregel er, at træet først er mættet, når vand danner ’’perler’’ på overfladen.

Træ er et levende materiale, og derfor kan der dannes harpiksudtræk på malingen. Misfarvning (specielt ved lyse farver) eller gennemtrængt harpiks kan i et vist omfang fjernes forsigtigt med sprit. Derefter genbehandles overfladen. Se også DVV bilag 14 længere ned på siden.

Vask aluminium samtidig med at rudernes vaskes, så er du langt. Brug rengøringsmidler med en neutral ph-værdi (5-8).

Tip: Brug autoshampoo med voks, når du vasker dine vinduer. Vask godt ved samlingerne, så man sikrer der ikke er saltaflejringer. Aluminium kan poleres på samme måde, som på en bil.

Elementerne er forsynet med vejrbestandige tætningslister, og disse rengøres med en fugtig klud. Foretag årligt eftersyn af tætningslister og glasbånd, for at tjekke om de sidder korrekt og fortsat opfylder deres tætningsfunktion.

OBS: Tætningslister må ikke afmonteres.

Der bør minimum en gang om året, eller efter behov, foretages smøring af hængsler, håndtag og nitteforbindelser samt evt. paskviler, led, låseruller, slidser, lås, cylindre eller stanglås.

Der kan anvendes almindelig syrefri olie til husholdningsbrug, dog skal cylindre smøres med låseolie.

Ved rammer med friktionsbremse og/eller skjult sidevende- eller sidesvingbeslag er det vigtigt at holde glideskinnen fri for olie og snavs, ligesom overmaling ikke må finde sted.

SBI-anvisning 76 · 5. udgave · ISBN 87-563-0962-7 · Copyright statens byggeforskningsinstitut 1997.

Undgå fugtskader - luk vinduet op

 

  • Luften i en lejlighed kan hurtigt blive for fugtig som følge af fx madlavning, vask, badning og vanding af potteplanter. Den fugtige luft kan være årsag til fugtskader (mugpletter) og til sundhedsskadelige påvirkninger (husstøvmider).
  • Mange tror, at en lejlighed “ventilerer sig selv”, men det er sjældent tilfældet. Beboerne må derfor selv sørge for, at der udluftes tilstrækkeligt til at fjerne den fugt, der opstår i lejligheden.
  • I nyere ejendomme findes normalt et mekanisk ventilationsanlæg, som fjerner luften fra køkken og bad gennem udsugningsventiler i eller nær loftet. Disse skal være åbne og holdes  rene for at virke effektivt. Ofte findes også udeluftventiler i eller nær ved vinduerne. Herfra kommer den luft, som senere suges ud gennem køkken og bad. Disse ventiler bør altid holdes åbne.
  • I ældre ejendomme med “trækruder” - små ventilationsruder - kan det være nødvendigt altid at have dem på klem for at få nok friskluft.
  • HUSK: LUFT SÅ MEGET UD, AT DER IKKE KOMMER DUG PÅ RUDERNE.

 

  • Selv om der skal spares på varmen, må spareiveren ikke føre til fugtig rumluft og dårlig luftkvalitet. Heldigvis koster opvarmning af rimelige mængder friskluft ikke de store penge.
  • Der opstår færrest fugtproblemer, hvis alle rum holdes nogenlunde ensartet opvarmede.
  • I nyopførte lejligheder kan der forekomme byggefugt. Udluft derfor særligt meget i det første års tid efter indflytning i en ny lejlighed.
  • Vinduesudskiftning eller anbringelse af tætningslister på døre eller vinduer kan gøre en lejlighed så tæt, at der er behov for flere udluftninger end før.
  • Især hvor der ryges, er det en god idé altid at holde udeluftventiler åbne eller at lade “trækruder” stå på klem.
  • Kontakt i øvrigt straks vicevært eller inspektør, hvis der opstår fugtproblemer. Fejl er lettest at afhjælpe, hvis der gribes ind med det samme.
  • HUSK: ET GODT INDEKLIMA FORUDSÆTTER GOD VENTILATION.

Opholdsrum

  • Luft ud et par gange om dagen eller benyt udeluftventiler, hvis sådanne findes.
  • Hvis ruderne begynder at dugge, så sørg for mere udluftning.
  • Luk ikke helt for varmen i rum, som ikke benyttes.
  • Anbring ikke skabe eller større møbler helt tæt op mod en ydervæg - rumluften skal kunne cirkulere bagom, ellers kan der komme mugpletter på væggen.

Soverum

  • Luft ud og sørg for, at sengetøjet bliver luftet hver morgen.
  • Vend madrasserne af og til.
  • Lad ikke soverum være helt uopvarmede.
  • Hvis ruderne dugger, så sørg for bedre udluftning til det fri eller eventuelt til boligens andre rum.

 

 

 

Køkken

  • Tilstop eller luk aldrig aftræksåbning eller udsugningsventil.
  • Luk helt op for udsugningsventil eller lad køkkenventilator eller emhætte køre for fuld kraft under madlavning.
  • Læg låg på gryder under madlavning, så kommer der ikke så megen fugtighed ud i køkkenet.
  • Luft godt ud under og efter madlavning.

Badrum

  • Tilstop eller luk aldrig aftræksåbning eller udsugningsventil.
  • Undgå så vidt mulig tøjvask og især tøjtørring i lejligheden - men kan det ikke undgås, så benyt baderummet og sørg for god udluftning.
  • Luft godt ud efter badning.
  • Afkast af varm og fugtig luft fra tørretumbleren bør føres direkte til det fri.

 

DVV garantien

Klik på en fane, for at læse mere.

1.1 Garantien omfatter en garantierklæring (i det følgende benævnt ”Garantierklæringen”) afgivet af nedenstående DVV-certificerede virksomhed (i det følgende benævnt ”Garantigiveren”), samt en garantiordning (i det følgende benævnt ”Garantiordningen”) afgivet af VinduesIndustrien under Dansk Vindues Verifikation (i det følgende benævnt ”DVV”).

1.2 Garantierklæringens og Garantiordningens formål er at sikre købere af DVVmærkede vinduer og/eller yderdøre (i det følgende benævnt ”Forbrugeren”), til Forbrugerens private bolig,  det være sig én- eller to-familieboliger, ejerlejligheder, andelsboliger eller sommerhuse samt privatbolig i forbindelse med blandet bolig- og erhvervsejendomme, herunder stuehuse til  landbrug, og derved skabe tillid og tryghed hos Forbrugeren.

1.3 Garantien giver Forbrugeren rettigheder overfor Garantigiveren, samt under visse betingelser sikrer Forbrugeren under Garantiordningen.

1.4 Garantien indskrænker på intet punkt de rettigheder Forbrugeren i henhold til aftale og/eller lovgivning har mod sin leverandør/-entreprenør eller mod Garantigiveren.

2.1 Såfremt Forbrugeren inden for en periode på 5 år fra Garantigiverens leveringstidspunkt, dog senest 3 måneder efter at manglerne er opdaget eller burde være opdaget, reklamerer  over fabrikationsog/eller materialefejl, giver nærværende Garantierklæring Forbrugeren de rettigheder over Garantigiveren, som fremgår af § 4. Fabrikationstidspunktet fremgår af en  mærkning på produktet. Om nødvendigt påhviler det Forbrugeren at dokumentere leveringstidspunktet.

2.2 For ruders visuelle kvalitet er reklamationsfristen 3 måneder fra ibrugtagningstidspunktet, hvilket ved nybyggerier er indflytningstidspunktet.

2.3 Reklamation skal afgives skriftligt til Garantigiveren eller til den entreprenør/ leverandør, der har leveret produktet til Forbrugeren.

2.4 For at være omfattet af Garantiordningen, jfr. § 6, skal Forbrugeren, ud over det i § 2.1 anførte, inden for 5 år fra Garantigiverens leveringstidspunkt have indgivet klage til Byggeriets
Ankenævn.

3.1 Garantierklæringen gives under følgende forudsætninger:

  • At elementet er DVV-mærket.
  • At elementet er monteret og vedligeholdt i henhold til Garantigiverens monterings- og vedligeholdelsesanvisning, samt beskrivelsen ”Forventet udfald af industrielt overflade behandlede træelementer”, der er udleveret til Forbrugeren.
  • At fejlen ikke skyldes forhold, der er indtrådt efter elementet er leveret af Garantigiveren, herunder fejl, der eksempelvis kan henføres til fejlagtig opbevaring, transport eller montage af mellemhandler/- entreprenør.
  • At elementet ikke er beskadiget af ydre påvirkninger fx stød, slag, bevægelser i tilstødende konstruktioner og lignende.
  • At elementet ikke har været udsat for bearbejdning efter levering, fx. slibning, sandblæsning, ætsning, maling, påklæbning eller anden overfladebehandling.
  • At elementets rude ikke har ”påsatte” og/eller ”indbyggede elementer”, såsom blyruder, alarmsystem, persienner etc., der har forårsaget dug i rudens indre.
  • Påklæbede ”Energisprosser” på ruder ændrer ikke på garantien.

4.1 Såfremt der berettiget reklameres over fabrikations- og/eller materialefejl ved elementet inden for den i § 2.1 nævnte periode, forpligter Garantigiveren sig til at udbedre fejl/mangler, alternativt at levere et nyt produkt uden beregning.

4.2 Garantigiveren dækker dog ikke, inden for denne garanti, omkostninger ved afmontering af det gamle element, samt montering af det nye element, ligesom eventuelle følgearbejder i forbindelse med udskiftning af elementet heller ikke dækkes af denne garanti.

Såfremt elementet på reklamationstidspunktet ikke længere er i produktion, er Garantigiveren berettiget til i stedet at levere et andet tilsvarende element.

Såfremt fabrikations-/materialefejlen kan afhjælpes på forsvarlig måde ved en reparation/delvis udskiftning, kan Garantigiveren vælge denne løsning i stedet.

5.1 Ud over de i § 3 nævnte forudsætninger for dækning under Garantierklæringen, skal følgende forudsætninger være opfyldt/- følgende vilkår gælder for dækning iht. Garantiordningen, jfr. § 6:

  • At Garantigiveren ikke efterlever ankenævnsafgørelsen inden for den af ankenævnet fastsatte frist, jfr. § 2.4.
  • At Forbrugeren indbringer sagen for DVV inden 6 måneder fra udløbet af den frist for efterlevelse, der er fastsat i ankenævnskendelsen.
  • At Forbrugeren medvirker til en fyldestgørende oplysning af sagen og redegør for sit økonomiske mellemværende med den Garantigiver, der oprindeligt leverede vinduet og/eller yderdøren.
  • At Forbrugeren accepterer, at DVV rekvirerer kopi af sagens akter i Byggeriets Ankenævn, respektive får tilstillet sagsakter fra domstols- eller voldgiftsafgørelse.
  • At DVV kan nægte udbetaling i det omfang Garantigiver har et tilgodehavende hos Forbru- geren, uanset om dette stammer fra en senere byggesag eller fra andet kontraktforhold mellem parterne. I tilfælde af uenighed om beløbets opgørelse og retsgrundlag, er DVV berettiget til at tilbageholde en eventuel udbetaling, indtil der er truffet en retslig afgørelse,  indgået forlig eller lignende.
  • At Forbrugeren accepterer, at DVV kan kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt helt eller delvist, hvis de oplysninger som Forbrugeren har afgivet ikke er korrekte eller fuldstændige.
  • At DVV indtræder i enhver henseende i Forbrugerens krav mod Garantigiver, der oprindelig leverede vinduet og/eller yderdøren.
  • At såfremt Garantigiver er gået konkurs, afgået ved døden eller på anden måde er afskåret fra at deltage i procesforløbet, kan DVV lade en sagkyndig udpege til at fastslå omfanget af eventuelle fejl og mangler samt omkostningerne for afhjælpning.

6.1 DVV Garantiordningen dækker mangler ved DVV-mærkede vinduer og yderdøre, monteret i ejendomme beliggende i Danmark, eksklusiv Færøerne og Grønland. Dækningen herfor  er maximalt kr. 10.000,- inkl. moms pr. komponent/enhed.

6.2 Forbrugeren kan maximalt få dækket det beløb, som det i afgørelsen, jfr. § 5.1, jfr. § 2.4 på- lægges Garantistilleren at betale til udbedring af mangler. DVV Garantiordningen dækker med maximalt kr. 200.000,- inkl. moms pr. leverance.

6.3 Den årlige maksimale dækningssum for DVV Garantiordningen udgør kr. 5.000.000,- heraf dog maksimalt kr. 1.000.000,- pr. sikret Garantigiver. Disse beløb udgør summen af anmeldelser over for DVV Garantiordningen i et kalenderår med tillæg af de sager, der kunne være anmeldt det pågældende kalenderår som følge af at fristen i henhold til ankenævnskendelsens efterlevelse er udløbet, jf. § 5.1.

6.4 Der ydes ikke dækning for tab, der alene kan henføres til særligt forpligtende garantitilsagn fra Garantigiver. Der gives ikke dækning for tab opstået som en følge af den primære mangel, idet beskadigede indboeffekter og beskadiget løsøre m.v. ikke dækkes. Der ydes endvidere ikke dækning for Forbrugerens indirekte tab, f.eks. udgifter til flytning, opmagasinering af møbler, sagsomkostninger m.v.

7.1 Dersom Garantigiver ikke efterlever en pligt til mangelafhjælpning, jf. § 5.1, jfr. § 2.4, kan Forbrugeren indbringe sagen for DVV, der meddeler Forbrugeren, om dækning under ordningen vil kunne finde sted. I bekræftende fald kan Forbrugeren herefter entrere med en anden DVVproducent med henblik på afhjælpning af manglerne. Tilsagnet fra DVV er 
gældende i 6 måneder fra meddelelsen. DVV kan på Forbrugerens skriftlige begæring i særlige tilfælde meddele individuelt tilsagn om forlængelse af fristen. Såfremt der ikke senest 3  år efter tilsagnets meddelelse er gjort brug af dette, er det i alle tilfælde bortfaldet og ikke længere gældende.

7.2 Udbetaling fra DVV Garantiordningen sker direkte til den producent, der har forestået afhjælpningen. Dersom Forbrugeren allerede har betalt for afhjælpningen, sker godtgørelsen
til Forbrugeren på de i § 6 gældende vilkår. Der opkræves ikke gebyr for sagens behandling hos Forbrugeren.

7.3 Det er en betingelse for dækning:

  • at afhjælpning/omlevering sker af en DVV-godkendt producent.
  • udbetaling først sker, når regning for afhjælpning/omleveringen foreligger.

Nærværende garantierklæring, der er anmeldt til Konkurrencerådet, er senest revideret den 1. juli 2012.

DVV-mærkede vinduer og yderdøre betyder, at vinduesproducenten er underlagt en uvildig fabrikskontrol 1-2 gange om året. Her kontrolleres om virksomhedens kvalitetsstyring og færdige elementer opfylder de krav til fx konstruktion, ydeevne, materialer og overflader, som er specificeret i de Tekniske Bestemmelser for DVV. DVC Produktcertificering er det uvildige kontrolorgan, der kontrollerer virksomhederne.

Generelt må det accepteres, at træ er et naturmateriale, der ofte er meget inhomogent. Der vil derfor forekomme struktur- og glansvariationer, vindridser og andre normale træ-variationer som fx uregelmæssigheder omkring knaster, hvor partiel afskalning, opkog og rynkedannelse kan forekomme. Specielt ved lyse farver kan der ske farve - gennemslag fra knaster og fingersamlinger.

Knaster kan være proppede eller udfyldt med egnet materiale, men synligheden kan ikke undgås. Lignende kulørvariationer kan forekomme i form af gulskjoldede lameller/flader.

En anden uregelmæssighed i overfladebehandlingen kan forekomme som knopper (harpiks). Knopperne kan være tilfældigt fordelt på over - fladen eller følge åretegningen i træet. Harpiksen kan også trænge igennem malingsfilmen og danne små dråber på overfladen. Når dråberne har siddet så længe på overfladen, at de er krystalliseret, kan de ved afbørstning eller let afskrabning fjernes, uden forringelse af overfladebehandlingen. Træ-emner med højt harpiksindhold forekommer. Harpiks kan i disse situationer give anledning til større udtræk.

Produktionen foregår industrielt med de fordele, dette giver med hensyn til ensartet høj kvalitet og behandling på alle flader. Såfremt ikke andet er aftalt, må det påregnes, at fx glaslister er monteret ved brug af sømpistol med deraf gennem - brydning af overfladebehandlingen.

Holdbarheden af overfladebehandling på bundglaslister af træ kan ikke forventes at svare til de øvrige overfladers holdbarhed.

Ved sydvendte facader med særlig kraftigt sollys og hav - luft, eller hvor der er meget høj fugtpåvirkning fra rumsiden, bør vedligeholdsintervallet tilpasses forholdene.

For vedligeholdelse henvises i øvrigt til “Malerfagligt Behandlings-Katalog” (MBK) eller malervareproducenterne.

Denne HBV-udgave er udgivet 01.01.19. Revideret 06.19.

BILAG 14 - Forventet udfald af industrielt overfladebehandlede træelementer

Virksomheder certificeret efter De Tekniske Bestemmelser for DVV udfører en overfladebehandling på træelementer, der minimum giver følgende udfald:

Alle flader er behandlet, men lagtykkelsen kan ikke forventes ens overalt.

 

  FORVENTET
UDFALD
FUNKTIONS-
KLASSE*
KOMMENTARER
Synlige flader ved lukket element DLGU** III agtykkelsens middellukket element værdi > 60 μm (80 μm)
Synlige flader ved åbent element DG*** III Overfladen skal være ikke sugende
Ikke synlige overflader (mod mur)     Intet krav

 

HENVISNINGER: EKSEMPLER:
* Funktionsklasse IIII Syd- og vestvendte bygningsdele med III skiftende fugtpåvirkning eller trafikforurening eller anden aggressiv  påvirkning. Se desuden supplerende udfaldsbeskrivelse.
** Dækket, lukket, glat og udfyldt flade (DLGU) Flader, kanter og false står ensartede i kulør glat og udfyldt og glans samt er glatte at føle på. Porer er lukkede. Huller, revner og samlinger er lukkede og udfyldte. Ujævnhed hidrørende fra underlaget kan forekomme. Hårdtræ er undtaget fra krav om udfyldt flade.
*** Dækket og glat flade (DG) Flader, kanter og false står ensartede i kulør glat og udfyldt og glans samt er glatte at føle på. Ujævnhed, åbne porer, huller, revner og samlinger hidrørende fra underlaget kan forekomme.

(Terminologi ifølge Malerfagligt Behandlings-Katalog, Teknologisk Institut).

Garantierklæring

10 års garanti

Vindunor A/S yder en 10 årig produktgaranti på vinduer og døre for fabrikationsfejl- og/eller materalefejl ved vinduer og døre af træ og træ/aluminium leveret i Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland). Denne garanti på 10 år består i en 5 års DVV garanti, samt rudeproducent-garanti, som Vindunor A/S udvider til i alt 10 år.

Vindunor A/S forpligter sig til at levere et nyt og tilsvarende produkt uden beregning, såfremt der er sket rettidig reklamation inden for den i punkt 1 nævnte garantiperiode.

Garantien dækker ikke omkostninger til afmontering af det gamle produkt og/eller montering af det nye produkt. Endvidere dækker Vindunors A/S garanti heller ikke eventuelle følgeskader og følgearbejder i forbindelse med udskiftningen.

I tilfælde af, at det pågældende produkt ikke længere er i produktion, er Vindunor A/S berettiget til at levere et andet tilsvarende produkt.

I tilfælde af, at fabrikations- og/eller materialefejlen kan afhjælpes på forsvarlig vis ved reparation og/eller delvis udskiftning, kan Vindunor A/S vælge denne fremgangsmåde, der sker for  Vindunors A/S beregning.

Garantiperioden i henhold til punkt 1 beregnes fra fabrikationstidspunktet. Det påhviler i alle tilfælde køber at dokumentere fabrikationstidspunktet.

Reklamation over fabrikations- og/eller materialefejl, skal ske straks og senest 1 måneder efter, at fejlen er opdaget eller burde være opdaget. Reklamation skal ske skriftlig til Vindunor. I  tilfælde af, at reklamation ikke er kommet frem til Vindunor A/S inden garantiens udløb, bortfalder garantien.

Der gælder følgende betingelser for garantien:

a. Garantien dækker ikke skader, der skyldes fejlagtig og/eller mangelfuld transport, opbevaring, montering, betjening eller vedligeholdelse. Der henvises i den forbindelse til Vindunor A/S monterings-, betjenings- og vedligeholdelsesvejledning, der kan findes ved Vindunors A/Ss hjemmeside, samt Vinduesindustriens forskrifter om vedligeholdelse.

b. Garantien kan ikke påberåbes hvis fabrikations- og/eller materialefejlen skyldes forhold, der er indtrådt efter produktet er blevet leveret af Vindunor A/S. Skader der kan henføres til  mellem handler/entreprenør er således ikke omfattet af Vindunor A/S garanti.

c. Elektriske produkter og kontrolsystemer er ikke omfattet af garantien.

d. Døre leveret med 1-punkt lås, hvor dørrammen kaster sig, er ikke dækket af garantien. Der ydes ej heller tæthedsgaranti på disse.

e. Døre hvor der monteres dørpumpe og hvor dørrammen kaster sig, er ikke dækket af garantien.

f. Vindunor A/S dækker ingen former for følgeskader.

g. Dørplader må slå sig op 2 mm pr. meter ifølge vinduesindustrien.

h. Garantien dækker ikke skader, der er dækket af anden garanti og/eller forsikring.

i. Garantien omfatter ikke skader og/eller gener ved at vand presses ind ved indadgående døre. Dog ikke drejekipdøre.

j. Skader på sliddele indenfor beslag og tætningslister der må udskiftes grundet daglig brug, anvendelse og betjening.

k. Skader der skyldes påvirkning af vind/vejr og alene forringer produktets udseende.

l. Skader der skyldes almindelig slid og ælde.

m. Vindunor A/S er ikke ansvarlig for mangler og fejl, der skyldes ændringer foretaget uden Vindunor A/S skriftlige samtykke, eller reparationer, som Køber har foretaget uden Vindunors A/S skriftlige samtykke eller, som køber har udført på mangelfuld måde.

n. Vindunor A/S hæfter ikke for fejl og mangler, der skyldes, at materialer eller halvfabrikata leveret af Køber eller, at materialer foreskrevet af Køber, er uegnede til formålet.

Garantien dækker ikke nogen former for erstatningspligt for driftstab, tidstab, avancetab eller andre indirekte tab.