Skip to main content Skip to footer

Vidensbank

Vi har samlet nyttig viden fx. om dug, sikring, flugtveje og termisk brud på denne side.

Klik på en af knapperne og kom direkte hen til det du leder efter.

Vidensbank

Vi har samlet nyttig viden fx. om dug, sikring, flugtveje og termisk brud på denne side.

Klik på en af knapperne og kom direkte hen til det du leder efter.

Sikring af dit hjem

At føle sig tryg i sit eget hjem er vigtigt – men behovet for sikring kan variere fra bolig til bolig. Bor du i et område med øget risiko for indbrud, eller ligger din bolig, så der opstår mørke og uoverskuelige områder omkring vinduer og døre, kan ekstra sikring være en god idé.

Hos Vindunor tilbyder vi rådgivning, der tager højde for både din boligs placering og dine individuelle behov, så du kan træffe det rigtige valg.

Vejledning

Vores vinduer og døre følger Vindues Industriens Tekniske Bestemmelser som siger følgende omkring indbrudshæmning:

1.

Konstruktionsudformning, beslåning og glasisætning i vinduer og døre skal være af en sådan art og kvalitet, at elementernes evne til at modstå indbrud lever op til almindelig praksis på det danske marked i perioden for elementernes fremstilling.

2.

Rammekonstruktioner må ikke kunne opbrydes, uden at det medfører tydelige spor/skader på elementerne.

3.

Ruder må ikke kunne demonteres i hel stand fra udvendig side. (Dette krav regnes opfyldt, når ruden er i en punktvis klæbeforbindelse med den indvendige side af glasfalsen).

Fakta om dug

Vidste du, at dug på ydersiden af vinduet er et godt tegn?
Når der dannes dug på ydersiden efter en kølig nat, betyder det, at dine vinduer isolerer godt – varmen indefra slipper ikke ud, og det er et tegn på, at ruden virker, som den skal.

Hvad er dug eller kondens?
Dug opstår, når varm og fugtig luft møder en kold overflade – typisk i perioder med stor temperaturforskel mellem ude og inde. Derfor ses det ofte om foråret og efteråret, men sjældent om sommeren, hvor temperaturerne er mere ens.

Dug på ydersiden er altså ikke et problem – det viser bare, at dine vinduer gør deres arbejde.

Den sunde dug - udvendig

De nyere termoruder har en rigtig god isoleringsevne, og har derfor en lavere temperatur på den udvendige side. Specielt om natten, og mest i april og september, køles rudens yderside og når temperaturen hurtigt stiger om morgenen, bliver luften hurtigere varmere end ruden, og der opstår dug. Der vil være mest dug på vest- og sydvendte vinduer og sjældnere på østvendte vinduer. Duggen forsvinder om morgenen eller i løbet af formiddagen, når solen varmer ruden op.

Det kan naturligvis være irriterende, at man ikke kan se ud, men man bør faktisk glæde sig. Dug på ydersiden af ruden er tegn på dine lavenergiruders effektivitet - hvor godt de holder varmen inde og kulden ude.

Kan man undgå udvendig kondens/dug? Du kan minimere udvendig dug med et udhæng, en baldakin eller måske et træ der afskærmer vinduet.

Indvendig kondens/dug på ruden kan skyldes at temperaturen på vinduet er for lav i forhold til luftfugtigheden og temperaturen i rummet. Som udgangspunkt afgiver et voksent menneske hver dag omkring 1 liter væske via udånding, sved osv. Denne væske skal forsvinde et sted hen, og hvis der ikke er tilstrækkelig udluftning, vil det sætte sig som dug/kondens. I den sidste ende kan dug medføre skimmelsvamp og et meget usundt indeklima.

Kan man udgå indvendig kondens/dug? Kort sagt – luft ud.
Læs denne korte vejledning: SBI-anvisning 76: Undgå fugtskader - luk vinduet op

Yderligere information
læs nedenstående vejledninger:

Flugtveje og redningsåbninger

Når du vælger nye vinduer og døre, handler det ikke kun om udseende – de skal også overholde Bygningsreglementets krav til flugtveje og redningsåbninger (§ 91-§ 98). Disse regler er lavet for at sikre, at personer hurtigt og sikkert kan komme ud af huset i tilfælde af brand eller anden nødsituation.

Vinduer og døre i opholdsrum skal derfor have bestemte mål og være lette at åbne uden brug af værktøj. Det er vigtigt at tænke sikkerhed ind allerede i planlægningsfasen.

Hvad er en flugtvej?

En flugtvej er en sikker udgangsvej, som personer i en bygning kan benytte i tilfælde af brand eller anden nødsituation. I boliger er flugtveje ofte de samme døre og passager, man bruger til daglig, fx hoved- eller terrassedøren. Bygningsreglementet kræver, at der fra stueplan skal være adgang til det fri gennem en dør ud til terrænet.

Krav til mål på døre til en flugtvej:

  • Døre i stueetagen skal have en fri passagebredde på mindst 90 cm, så man let og hurtigt kan komme ud – også med en kørestol eller barnevogn.
  • Døre på 1. sal (og øvrige etager) skal have en minimumsbredde på 70 cm og føre til en godkendt redningsåbning, fx en altan, brandtrappe eller redningsplatform.

Det er vigtigt, at dørene kan åbnes let og hurtigt – uden nøgler, værktøj eller besvær.

I tilfælde af at ild eller røg spærrer for flugtvejen, laves der en redningsåbning og den laves typisk i et vindue.

I enfamiliehuse skal der normalt være mindst én redningsåbning direkte til det fri i hvert beboelsesrum og i køkkenet.

Et rum behøver dog ikke at have en redningsåbning, hvis der er to døre i rummet, som fører ind til hvert sit rum. De to rum må ikke ligge i åben forbindelse med hinanden.

Krav til mål på en redningsåbning er:

  • Højde + bredde skal være mindst 1,5 meter. Højden skal dog mindst være 0,6 meter og bredde mindst 0,5 meter.
  • Er underkanten af vinduet mindre end 2 meter over jorden, skal højde + bredde fortsat være mindst 1,5 meter. Højden og bredde skal begge være mindst 0,5 meter.
  • Højde fra gulv til underkant af redningsåbning må max. være 1,2 meter.

Dannebrog og sidehængt

I et klassisk sidehængt – eller styret vindue er der en lodpost, som oftest gør, at vinduet ikke overholder kravene på mål til en redningsåbning. Vinduet kan produceres med en løs (rednings)lodpost der er fastmonteret med et specielt beslag, som løsnes hvis redningsåbningen skal i brug.

Læs mere om Dannebrogsvinduer her.

Læs mere om sidehængt vindue her.

 

Topstyret

For at sikre et topstyret vindue kan åbne højt nok, monteres der som standard et specielt hængsel. Hængslet gør at vinduet kan åbnes ekstra højt, og at det kan fastholdes i denne stilling.

Læs mere om topstyret vindue her.

Drejekip

Et drejekip vindue kan åbnes på to måder - kippe/vippe og dreje. Drejefunktionen er hængslet i siden og åbner 90 grader indad, og kan derfor fungere direkte som redningsåbning. Så længe det overholder målene, som er angivet længere oppe.

Læs mere om drejekip vindue her.

 

Termisk brud

Ups glasset i vinduet er revnet uden grund… Hvad mon det er?

Det kaldes termisk brud eller termisk sprængning. Kendetegnet på få brudlinjer, og som løber forholdsvis jævnt og rent fra glaskanten ind mod midten af glasset.

Det vigtigste kendetegn skal dog findes på glassets kant. Her skal bruddet have en ret vinkel, både med glassets kant og glasset overflade.

Forsøgt illustreret her
Kilde: glasfakta.dk

Den tekniske forklaring

Termisk brud opstår når der er store temperaturforskelle og en uens varmepåvirkning af glasset.

Disse temperaturforskellene skaber spændinger mellem de kolde og de varme områder i glasset, og at der dermed opstår trækspændinger i glasset – og det er den direkte årsag til det termisk brud.

En tommelfingerregel siger, at risikoen for termiske brud øges ved en temperaturforskel på 40-50 grader.

Visse forhold omkring og på vinduerne kan medføre skader eller overophedning af glasset – især på solrige dage eller ved syd- og sydvestvendte facader. Her er nogle typiske årsager, du bør være opmærksom på:

  • Slagskygger på vinduerne
  • Folie på vinduerne, som ikke er egnet til glas
  • Tætsiddende rullegardiner, plisségardiner og indbyggede persienner
  • Møbler og puder placeret helt tæt op af syd- og sydvestvendte vinduer
  • Tændte terrassevarmere, havegrill og hyndebokse placeret tæt på vinduet

Dokumentation

Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. Vores produkter er certificerede og leveres med garanti, så du kan være sikker på holdbare, sikre og pålidelige vinduer og døre. Læs mere om vores garantier, certificeringer og hvordan vi sikrer høj standard i alle led.

Monteringsvejledning

Vores monteringsvejledning guider dig gennem hele processen, så du hurtigt, sikkert og korrekt kan montere vores vinduer og døre.

Med klare instruktioner, illustrative billeder og praktiske tips sikrer vi, at du får et professionelt resultat – hver gang.