Vi producerer udelukkende vinduer og døre i træ. Træ er et levende materiale, som skaber et sundt indeklima og autentisk udtryk. Vinduer og døre i træ passer til alle byggestilarter – fra de moderne med ubrudte flader til de klassiske bondehuse.

Fyrretræ
Vi producerer som standard i højkvalitets fyrretræ.
- Karmtræet kommer fra Estland og rammetræet kommer fra Sverige, men begge håndteres på savværk i Estland.
- Fyrretræet har en kerneandel på minimum 90 %, som giver høj kvalitet og lang levetid.
- Træet er scannet for knaster, skåret op og sat sammen i stærke fingersamlinger. Vi bruger udelukkende fingersamlet træ, for på den måde at undgå harpiksudtræk og gule pletter.





Egetræ
Egetræ er en flot og elegant træsort med en smuk struktur.
- Hovedsageligt kommer vores egetræ fra Tyskland
- Egetræ udmærker sig ved at være hårdt og stærkt.
- I egetræ er der et forholdsvis højt naturligt indhold af olie, som gør at det har en lang levetid og ikke kræver det store vedligehold.





Mahogni
Mahogni, med den skønne varme mørkebrune glød, har været anvendte til vinduer og døre i mange år.
- Vores mahogni kommer fra Afrika.
- Mahogni er særdeles stærk i forhold til sin vægt. Mahogni er en anelse lettere end egetræ.
- Mahogni bør blive behandlet 1-2 gange årligt, der udover efter behov.

Douglas
Douglas er et smukt nåletræ med en varm gyldenrød farve, der ofte får en mere sølvgrå tone, når det patinerer med tiden. Det har i mange år været anvendt til vinduer, døre og facadebeklædning.
- Vores Douglas kommer fra Sydtyskland.
- Douglas er meget stærkt og slidstærkt i forhold til sin vægt. Det er tungere end fyr, men lettere end eg.
- Douglas bør behandles 1-2 gange årligt, derudover efter behov.
Vi er FSC®-certificeret.
FSC® er verdens mest ambitiøse globale certificering til ansvarlig skovdrift og er vores sikkerhed for at det træ, vi køber, kommer fra veldrevne skove og andre ansvarlige kilder. FSC® arbejder både for natur og menneskers vilkår i verdens skovområder.
PBN-COC-075750/ FSC-C196902.
Spørg efter vores certificerede produkter.
Besøg vores udstilling
Et vindue er mere end glas og ramme – det skal føles rigtigt.
Besøg vores udstilling, oplev forskellen og få personlig vejledning til dit hjem.