30. okt. 2025
Ny bestyrelsesformand i Vindunor
Asger tiltræder på et tidspunkt, hvor vi tager hul på et nyt strategisk kapitel med lanceringen af en ny treårig strategi. De seneste år har været præget af markant vækst, store investeringer i vores produktion og en stærk positionering på det danske marked for vinduer og døre, men ambitionerne stopper selvfølgelig ikke her.
Med en baggrund som direktør i Arla Foods, USA og senest administrerende direktør for en række europæiske nøglemarkeder i Inwido, bringer Asger solid ledelseserfaring og branchekendskab med sig, som bliver værdifuldt på vores videre rejse! Både for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
Vi ser frem til samarbejdet, Asger.
Samtidig vil vi gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak for indsatsen til vores tidligere bestyrelsesformand Henrik Stegenborg Andersen.