13. maj 2025
Hov er det ikke nyt?
Vi har altid produceret vores vinduer her i Danmark – nærmere betegnet i hjertet af Nordjylland. Det har vi måske egentlig taget lidt for givet, for sådan har det altid været.
Men vi bliver faktisk lidt overraskede, når nye kunder reagerer med: “Nå, bliver de lavet her i Danmark?” – og så slår det os: Måske har vi ikke været gode nok til at få det sagt højt.
Derfor har vi nu lavet en lille mærkat, som I vil begynde at se rundt omkring på vores materialer.
Bare som en venlig reminder om, at vi laver vores vinduer lige her – i hjertet af Nordjylland.