Solafskærmende glas
Skab det gode indeklima og få samtidig lyset ind – det kan man med solafskærmende glas. Flere og flere boliger får større og større glaspartier, hvad enten det er vinduer, skydedøre, terrassedøre ellers vinduesdøre.
Vi elsker det naturlige lys, men nogle gange kan det blive for meget. Varmen fra solen kan blive ulidelig og indeklimaet dårligt. Der findes heldigvis en god løsning med brug af solafskærmende glas.
Vindunors udvalg af solafskærmende glas
(kan tilkøbes)
Type | Lys der lukkes ind (ca.) | Varme der lukkes ind (ca.) |
Standard uden solafskærmning | 74 % | 56 % |
Klima 740 | 61 % | 34 % |
Sun SKN 176 | 63 % | 34 % |
Sun SKN 165 | 55 % | 31 % |
Sun SKN 154 | 47 % | 26 % |
Tallene er baseret på en 3-lags termorude (6-15-4-15-6).
Sun SKN 176 har en neutral farvegengivelse, som ligger meget tæt op ad almindelige ruder og giver en stort set uændret oplevelse af farverne uden for vinduet.
Klima 740, Sun SKN 165 + 154 har en mørkere farve end Sun SKN 176, og derved en kraftigere lys- og varmeafskærmning. Ruderne har stor gennemsigtighed, men vil dog give farver uden for vinduet en lidt mørkere nuance.
Ekstra data:
3-lags rude |
U-værdi | LT-værdi | Lysreflektion (udv.) | g-værdi | Ra-værdi |
Klima 740 | 0,5 | 61 | 18 | 0,34 | 95 |
Sun SKN 176 | 0,6 | 63 | 15 | 0,35 | 94 |
Sun SKN 165 | 0,6 | 55 | 18 | 0,32 | 92 |
Sun SKN 154 | 0,6 | 47 | 20 | 0,26 | 88 |
2-lags rude |
U-værdi | LT-værdi | Lysreflektion (udv.) | g-værdi | Ra-værdi |
Klima 740 | 1,0 | 70 | 15 | 0,38 | 97 |
Sun SKN 176 | 1,0 | 70 | 13 | 0,37 | 96 |
Sun SKN 165 | 1,0 | 61 | 17 | 0,34 | 94 |
Sun SKN 154 | 1,0 | 52 | 19 | 0,28 | 89 |
Begrebsforklaring
U-værdi:
Isoleringsevnen og jo lavere værdi, jo bedre er isoleringen mod varmetab.
LT-værdi:
LysTransmission betyder gennemgangen af dagslyset/solens lys, og angives i %. Det vil sige mængden af lys, der kommer ind gennem ruden. Jo lavere procent, jo højere afskærmning.
Lysreflektion:
Angives i % hvor stor grad sollys reflekteres/spejles udad rudens glaslag. Standard termoruder er ca. 14%. Jo lavere procent, jo mindre refleksion.
G-værdi:
Solenergi (varmen) der kommer gennem ruden, og den angives i %. Et højt tal vil derfor betyde stor tilførsel af solvarme.
Ra-indeks:
En skala fra 1-100, som angiver hvor naturtro lyset, der kommer igennem, er. Jo højere tal, jo mindre farveforvrængning af lyset. Typisk vil en høj solafskærmning give en større farveforvrængning.
Giver det altid mening få solafskærmende glas i sine vinduer?
Det korte svar er nej. Det er det helt rigtig valg til rum, hvor man oplever at der bliver meget varmt og dermed dårligt indeklima.
Men solafskærmende glas er en permanent løsning, så der kan være rum, hvor det ikke giver mening.
Rum hvor man gerne vil have det naturlig lys ikke altid begrænses. Her findes der andre muligheder, som for eksempel gardiner, markiser, beplantning eller tagudhæng.